Open Air 2013 1222

I strålende solskin og lunt sensommervejr kunne arrangørerne bag Open Air i Jyllinge ikke ønske sig det bedre. Der var rigtig festival-stemning med et meget blandet publikum.

Nogle familier havde pakket legetøj til børnene, mens andre lidt større børn kunne boltre sig i hoppeborgen, mens de voksne hyggede sig med vennerne og musikken. Der var også mulighed for et besøg i Bogbussen.

Flot program og super lyd og lys
Det var 7 bands på programmet, og der blev spillet alt lige fra blød pop, over rå rock og funky jazzrytmer til benhård metal, og publikum tog lige godt mod det hele.

The Beverly Brothers alias Ulrik og Jonas bandt det hele flot sammen krydret med gamle kendte evergreens.
Lyden og lyset var som sædvanlig helt i top. Det var MusikCafeéens crew med Mark Frimann og Jonas Schmeltz Aaberg i spidsen for de mange frivillige. DPA SoundCo havde leveret anlæg for et symbolsk beløb, og Roskilde kommune yder også økonomisk støtte, hvilket gør det muligt at stable sådan et stort anlagt show på benene.

Se billeder i Galleriet