Savner du et orkester at spille i?

Grib muligheden og bliv en del af Roskilde Skoleorkester for børn eller af Roskilde Kulturskoles Underholdningsorkester for unge og voksne i alle aldre.

Kulturskolens Underholdningsorkester

Roskilde Kulturskoles Underholdningsorkester

Orkestret er for unge og voksne. Vi mødes hver onsdag aften og spiller masser af dejlig musik sammen.

Genrevalget er bredt, men ligger typisk indenfor den klassiske- og den filmmusiske genre.

Vi spiller ca. 4 koncerter om året og indgår i øvrige projekter i Kulturskolen i det omfang, det lader sig gøre.
Vi har også projekter med eksterne samarbejdspartnere.

Vi øver på Kulturskolen i Jyllinge mandage kl.  18:45-21:00.

 

Det skal du kunne:

Det forventes, at man kan spille en selvstændig stemme, og man skal kunne læse rytmer og noder forholdsvist godt fra bladet og være øvet på sit instrument.

Vi mødes og øver på Roskilde Kulturskole i Jyllinge mandage kl. 18:45-21:00.

Find vej

Bliv en del af Kulturskolens Underholdningsorkester

Tilmelding

Hvis vi har fanget din interesse, så er du hjerteligt velkommen til at kontakte orkestrets dirigent, Majana Randall, på mailadressen: majanar@roskilde.dk, for nærmere information.

Roskilde Skoleorkester for børn

Baunehøjskolen, Jyllinge Skole, Lindebjergskolen, Margretheskolen og Roskilde Kulturskole har startet et fælles harmoniorkester: Roskilde Skoleorkester.

Orkestret er for både begyndere og øvede. Børnene spiller på en masse blæseinstrumenter – bl.a. tværfløjte, trompet, valdhorn, klarinet, saxofon og basun. Alle lærere er professionelle musikere og konservatorieuddannede, så eleverne er i gode hænder

Ca. hver 5. eller 6. uge samles hele orkestret til sammenspil, rytmetræning m.m., så alle føler, at det også ”er deres orkester”. Disse fællesprøver planlægges på de forskellige skoler, så man skiftes til transport.

Vi planlægger selvfølgelig disse fællesprøver, så det er muligt for forældre at transportere børnene. Vi håber, man vil lave aftaler sammen, så man skiftes på bedste ”fodbold-stil”.

Kom og vær med

Det er gratis at deltage i orkestret. Det første år låner man instrumenter af Kulturskolen, efterfølgende år skal man betale leje af instrumentet ca. 605 kr. pr. år.

Skoleorkestret giver koncerter, f.eks. julekoncerter på skolerne – og vi er selvfølgelig med i Tivoli til de årlige Musikskoledage.

 

skoleorkestret.dk Tivoli

Tilmelding

Tilmeld dig her: https://roskilde.speedadmin.dk/

Du skal vælge faget Skoleorkester Spirer, og det er ”først til mølle” princippet der gælder, vi opretter evt. venteliste.