blaesere

Sammenspil

Vi har sammenspilstilbud indenfor alle instrumentgrupper. Eleverne får automatisk besked, efterhånden som vi vurderer, de er ”spilleklar”.

For at tilgodese så mange elever som muligt, kan vi være nødsaget til at oprette flere hold, der modtager sammenspil periodevis. Det afhænger af elevønsker, spilleteknisk niveau m.m.

Kulturskolens underholdningsorkester er et tilbud til alle, der spiller på et orkesterinstrument.

Underholdningsorkester

Kulturskolens Underholdningsorkester spiller fortrinsvis filmtonemusik/underholdningsmusik, og alle, der spiller på et orkesterinstrument – barn eller voksen – kan deltage.
Det forudsættes, at man kan læse noder og spille en selvstændig stemme.

I efteråret 2006 var orkestret på venskabsbesøg i Pasvalys i Litauen. Besøget var kommet i stand gennem samarbejde med Pasvalys Venner. Det var en stor oplevelse for orkestret, og vi arbejder på, at der én gang årligt indlægges en lille rejse enten indenlands eller udenlands.

Orkestret øver onsdage fra kl. 19.00 til 21.00.
Det er gratis at spille i orkestret.