Et voksenkursus om kunstbegrebet.

Hvad er kunst, og kan man kalde en biogasbeholder, en sodavand eller en flyvetur ind over det Afghanske luftrum for kunst?

Vi skal på kurset se på, hvordan kunsten har udviklet sig i det 20. århundrede til i dag. Vi kommer omkring Duchamps kickstart af konceptkunsten, kubismens brug af hverdagsgenstande, til popkunsten og aktionskunsten i 60’erne og frem til vor tids samtidskunst.

Der vil igennem hele kurset foregå en vekselvirkning mellem teori og praksis. Der vil være teoretiske oplæg, billedvisning med udvalgte eksempler via powerpointpræsentation, praktiske opgaver som skal løses og diskuteres og inddragelse af den aktuelle kunstdebat.

Du vil på kurset stifte bekendskab med følgende udtryksformer: Collage, ready-made, popkunst, installation, skulptur, aktionskunst, streetart, interventionskunst m.m. Der vil i løbet af kurset blive arrangeret mindst et udstillingsbesøg.