openair_2011Omkring 800 mennesker trodsede truende skyer og blæst og troppede op til loppemarked og Open Air koncert på Spraglehøj i Jyllinge lørdag den 17. september.

Spraglehøj-grunden ved stadion har i årevis været reserveret til et kultur- og fritidscenter. Lokalplanen er vedtaget, men indtil nu har Jyllinge-borgerne måttet kigge langt efter kulturen på højen. I lørdags var en flot undtagelse.

Underholdningen blev leveret af syv forskellige bands, bl.a. Patience Road, Crossroads, Daniel Shaw, Acrylic Audio og Signe Buus. Alt klappede med lys og lyd på scenen – takket være det dygtige crew fra Roskilde Kulturskole.