Musikstarter Camp Roskilde billet

Er du mellem 13 og 18 år, og har du lyst til at bruge din efterårsferie på musik? Så skynd dig at købe billet til Musikstarter Camp Roskilde.

Musikstarter Camps er for alle – både begyndere og øvede – både bands og solister – både drenge og piger.

Du modtager gratis undervisning, eksklusive minikoncerter og foredrag, en Musikstarter trøje og frem for alt en masse nye gode venner og oplevelser.

Deltagerbetalingen på 800 kr. går til forplejning og ophold.

Musikstarter Camps er arrangeret i et samarbejde mellem ungdomsskoler, spillesteder, musikskoler, folkeskoler med flere. Musikstarter støttes økonomisk af Ungdomsringen, Bikubenfonden, Roskilde Festival og deltagende kunstnere.

 

Tilmeld dig på Musikstarter.dk

 

Der er i alt 9 Musikstarter Camps, på Camp Roskilde vil du møde en flok glade, dygtige og dedikerede voksne.
Nogle er pædagoger, andre musikere og nogle er frivillige hjælpere. Alle har børneattest.

Læs mere om Camp Roskilde

 

Musikstarter er grundlagt af Nephew

Det er sjette år i træk, der afholdes Musikstarter Camps i skolernes efterårsferie. Formålet med Musikstarter er at få flere større børn og unge i Danmark til at opleve glæden i at være sammen omkring musik. Nephew grundlagde i samarbejde med Ungdomsringen, Roskilde Festival fonden og Bikubenfonden Musikstarter for 5 år siden – nu kører projektet på fuld kraft

Musikstarter er et enestående samarbejdsprojekt mellem det organiserede ungdoms- og fritidsliv repræsenteret ved Ungdomsringen og den etablerede danske musikbranche repræsenteret ved bandet Nephew.

Kerneværdierne i Musikstarter er Flid og Fællesskab.

Skriv et svar