funky freaks

I Gundsømagle har den gamle staklade på Pileparkvej fået nyt liv som koncertsted – med højt til loftet, god lyd, udsøgt forplejning og et spøjst maleri af en kronhjort bag scenen.

Koncertstedet blev indviet torsdag den 16. juni, da lokale ildsjæle for første gang slog dørene op til en aften med jazz, funk og rock, og gæsterne strømmede til.

På scenen var en række bands med rødder i Roskilde Kulturskole: Agesens Jazzband, Sunset Yellow, Projekt X og Funk Freaks.

Se omtalen i Dagbladet.

Navnlig Funk Freaks (billedet) glædede sig over lejligheden til at spille live og pudse formen af – lørdagen efter skulle bandet spille til Musikskoledage i Tivoli.