Talentfulde unge kunstnerspirer har boltret sig i billedkunstens mange medier gennem 5 uger. I alt 45 unge søgte om optagelse, men 30 unge blev optaget på pilotprojektet.
Louise Clark fra Jyllinge siger om forløbet:
“Det har været super fedt. Vi har fået mulighed for at prøve rigtig mange ting, som jeg i hvert fald aldrig har prøvet før. Vi har både prøvet mange nye genrer og fået mulighed for at arbejde med en masse nye materialer. Det har også været fedt at sidde og arbejde ved siden af en hel masse andre unge, der kan lide at lave det samme som én selv.”
Formålet med BGK er, at talentfulde unge kan dygtiggøre sig indenfor billedkunst for at kvalificere sig til at ansøge om optagelse på f.eks. Kunstakademiet, Designskolen eller Arkitektskolen.
Pilotprojektet er en forløber for et 3-årigt BGK, som – hvis alt går efter planen – tænkes at skulle starte i august 2009.